/ Heartland 2025  / 12.6-14.6 2025
Menu
luk

Kunsthal Spritten ©

C. A. Olesensgade 4
9000 Aalborg, Denmark

Kunsthal Spritten modtager
driftstilskud fra Aalborg Kommune.

Cookie & privacy policy
12.06 2025-14.06 2025

Heartland 2025

Kunsthal Spritten x Heartland Festival

Kunsthal Spritten bringer samtidskunsten til Heartland kulturfestival

Til dette års Heartland Festival har billedkunstner Johanne Anastasia Stoffersen (f. 1994) skabt værket ”Fountain”, som er produceret i samarbejde med Kunsthal Spritten. Værket er udformet som et overdådigt springvand i barokstil, som går i dialog med havearkitekturen i Egeskovs Slotshave.

Med sin farve- og detaljerigdom udstråler værket euforisk overflod. Stilen skal anspore til at forføre festivalens gæster til at nærme sig fontænen for at drikke af den. På afstand er det let at lade sig narre, men når man først er lokket tæt på springvandet, bliver det tydeligt, at marmorfontænen er bedragerisk i sin materialitet og henvendelsesform. Værket igangsætter på den måde de forbipasserende i en koreografi, hvor de medvirker som en slags statister i et spil, der handler om lyst (og grådighed).

Én gang om dagen under festivalen forvandler kunstneren vandkunsten til en egentlig drinkfontæne, hvor publikum forkæles med serveringer af kunstnerens specialbryg.

Tidspunkterne for værkaktiveringerne er:

Torsdag den 12. juni, kl. 12.00-13.00
Fredag den 13. juni, kl. 10.00-11.00 
Lørdag den 14. juni, kl. 10.00-11.00

Fountain indgår som del af Heartlands initiativ Art & Food, der forener festivalens programkategorier på tværs. Betegnelsen peger direkte ind i samtidskunstens tværæstetiske udfoldelsesrum, hvor værkerne sjældent lader sig ensidigt rubricere. Art & Food giver Heartland-gæsterne mulighed for at opleve det bedste fra både kunstens og gastronomiens verden.

   

Heartland Festival

Heartland er en samtidig kulturfestival med fokus på fællesskaber og underholdende oplevelser med musik, samtaler, kunst og mad. I de magiske omgivelser på Egeskov på Fyn præsenterer Heartland et udvidet festivalformatet med et internationalt program med samtidskunst og -kultur.

del

entré

se heartlandfestival.dk

åbningstider

12.-14.06.25

lokation

Heartland Festival 

Johanne Anastasia Stoffersen (f. 1994, Danmark) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2024. Senest har hun været aktuel med værker på Kunsthal Charlottenborg, Statens Museum for Kunst, O-Overgaden, Gl. Holtegaard og hos Kunsthal Spritten med pilotprojektet MÅLTIDET.

Fountain er produceret i samarbejde med Kunsthal Spritten med støtte fra Ny Carlsbergfondet og opføres desuden som en del af det treårige partnerskab med Kulturmødet, som er støttet yderligere af Spar Nord Fonden og Knud Højgaards Fond. 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev

Kunsthal Spritten ©

C. A. Olesensgade 4
9000 Aalborg, Denmark

Kunsthal Spritten modtager
driftstilskud fra Aalborg Kommune.

Cookie & privacy policy
loading